Cases

01 – Siriuspatruljen

”Da jeg var grafisk designer i Forsvaret i perioden 2010-2017, skulle Siriuspatruljen på et tidspunkt bruge en opslagsbog til medicinsk behandling af syge og tilskadekomne soldater.

Udfordringen var i særlig grad de ekstreme vejrforhold i Arktis. Med temperaturer ned til minus 50 graders celsius, hårde vinde, enormt tør luft, stærk sol og smeltevand. Tilmed skulle opslagsbogen være brugbar for soldaterne i en virkelighed, hvor det er vanskeligt – ofte umuligt – at tage kontakt til omverdenen og få rådgivning.

Med andre ord skulle opslagsbogen fungere for en kriger, som står i en situation, hvor han som udgangspunkt selv skal klare behandlingen af en kammerat eller sig selv.

I vores søgen efter materialer, som kan modstå de ekstreme forhold i det arktiske område, gennemtrevlede jeg sammen med en kollega markedet. Undervejs fandt vi flere typer plastik og papir, som vi testede i ugevis. Vi lagde dem i saltvand. Og ferskvand. Frøs dem ned som store isterninger. Tøede dem op. Rev og flåede i dem. Da vi havde fundet det rette materiale, trykte vi opslagsbogen og udsatte den for samme hårdhændede behandling én gang til. Den holdt og blev godkendt til formålet”.

Siriuspatruljen

Eller Slædepatruljen Sirius, som den retteligen hedder, er Danmarks militære tilstedeværelse i Nordøstgrønland.

Patruljen er en specialenhed underlagt Arktisk Kommando, der patruljerer med hundeslæde for at håndhæve dansk suverænitet og overvåge en 16.000 kilometer lang og ubeboet kyststrækning.

Patruljen består af 12 mand og cirka 70 hunde.

I vinterhalvåret patruljeres med hundeslæder. Om sommeren på fjordene med kutter.

Kilde: Wikipedia

02

Medical handbook
– Når farver redder liv

Det røde lys har længe været anvendt af militære natpatruljer. Det skyldes, at rødt lys virker mindre forstyrrende på det såkaldte nattesyn… altså det syn vi langsomt opnår, efterhånden som vores øjne vænner sig til nattens mørke.

Nattesynet går imidlertid tabt med det samme, hvis vores øjne bliver udsat for almindeligt hvidt lys fra en lygte.

Anderledes forholder det sig med rødt lys. De lysfølsomme celler i øjet (rhodopsin) påvirkes ikke af bølgelængderne fra det røde lys, hvilket gør rødt lys ideelt for soldater, for hvem det er vigtigt at bibeholde det skarpest mulige nattesyn.

Rødt lys er også mindre synligt for eventuelle fjender.

Kilde: NaturGuide.dk

Medical handbook - Når farver kan rede liv

”I 2010 blev jeg grafiker i Forsvaret. Jeg trådte ud af kampuniformen, men kunne i dén grad bruge min fortid som soldat i mit nye arbejde.

 Jeg fik ansvaret for en ny håndbog om medicin og behandling i felten. Indenfor medicin er der et kendt begreb, som hedder CAVE. Det er latin og betyder vogt dig eller undgå. Begrebet dækker over det faktum, at der kan være medicin, som en patient bestemt ikke må få. For eksempel på grund af overfølsomhed og allergiske reaktioner.

Traditionelt står CAVE skrevet med rød signalfarve i medicinske håndbøger for at vække behandlerens opmærksomhed. Og under normale omstændigheder er rød farve jo fortrinligt til at advare. Tænk bare på advarselsskiltene i trafikken eller bremselygterne på et køretøj.

Der er bare dét problem, at i militæret bruger vi rødt lys om natten, fordi det forstyrrer soldaternes nattesyn mindst muligt. Rødt lys kan heller ikke ses af fjenden over samme afstande som hvidt lys.

Men når man lyser med rødt lys på røde advarselstegn, forsvinder signaleffekten og teksten bliver nærmest usynlig. Det kunne i værste fald få fatale følger. Løsningen blev at lægge håndbogens farvepalette helt om, så teksten var tydelig både om dagen i solskin og om natten i regn og rusk.

Håndbogen blev produceret i samme solide kvalitet som opslagsbogen til Siriuspatruljen. Endnu en gang kunne vi med godt grafisk håndværk løse en svær udfordring”.

03

CardioLab

”Hvordan bliver en rød cirkel til omdrejningspunktet i et brand?

Ved at tage CardioLabs logo og trække denne detalje ud og gøre den central i al markedsføring, fik CardioLab i grafisk henseende en rød tråd. Et iøjnefaldende symbol, som går igen og igen.

CardioLab har et unikt produkt, som er forebyggende sundhedsforløb til ansatte i virksomheder. Forebyggelsen finder sted ved scanning af hals og hovedpulsåre (aorta). Ved årescanningerne kan lægerne vurdere patientens risici for at udvikle hjertekarsygdomme, som kan behandles, hvis de bliver opdaget i tiden… og som kan være dødelige, hvis ikke de gør.

Den røde cirkel i logoet symboliserer netop væggen i en blodåre, og derfor lå det lige for at bruge den røde cirkel som omdrejningspunktet i al kommunikation både på print og digitalt”.

Produktion af Hjemmesider
Produktion af Hjemmesider