COMSEC Logo

Freelance grafiker

En sikker hånd og tydelig stil
Krydret med godt håndværk
… jeres sikkerhed for kvalitet!

Grafiske opgaver fulgt til dørs

Grafiker, layouter, desktopper, DTP’er, bogtilrettelægger, rentegner, reklametegner.

Kært barn har mange navne.

Fælles for de talrige titler er, at mange af de grafiske arbejdsopgaver handler om at udforme klassiske trykte materialer såsom bøger, brochurer, reklamer, plakater eller emballage.

Fra de første løse ideer på et blankt stykke papir til den afsluttende kvalitetskontrol ude på trykkeriet. 

I er eksperter på produkter, ydelser, budskab, målgruppe og indhold – som grafiker kan jeg hjælpe jer med formgivningen, så I kommer helskindet frem og får afleveret jeres fortælling på den måde, som giver størst mulig effekt og dermed de bedste resultater.

Materialer i den kvalitet I ønsker

De færreste arbejdspladser har tilstrækkelige ressourcer til at have fastansatte grafikere. Her kommer jeg på banen og kan som freelance grafiker løse opgaver af kortere eller længere varighed.

Foruden trykte materialer kan jeg hjælpe jer med logo (også kaldet bomærke), symboler, skilte, udstillingsplancher, tegninger, kort, diagrammer og illustrationer. Og stå for samarbejdet med trykkeri, så jeres budskaber bliver fortalt i materialer, der har præcis den kvalitet I ønsker.

Lad en fagmand gøre arbejdet

Grafisk arbejde har som håndværk mange facetter og fagudtryk, som det kan være vanskeligt for udenforstående at håndtere. Med en freelance grafiker ved jeres side, slipper I for besværet med at prøve at forstå trykkeriets mange spørgsmål.

Og jeres arbejder bliver gemt i de formater, som trykkeriet skal bruge for at kunne udføre deres del af arbejdet.  

Visitkortet er ansigtet udadtil

  • Et lille stykke pap med stor betydning
  • En historie, der begynder
  • … førstehåndsindtryk varer ved!

Visitkort er prisbevidst og effektiv markedsføring. Lad COMSEC hjælpe jer med at fuldende det gode indtryk, når I møder kunder og samarbejdspartnere. Med visitkort i et design der fortæller, hvem I er og hvad I står for.

Som et håndtryk på print

Visitkortet spiller en central rolle i enhver virksomhed, stor som lille. Typisk er visitkortet en del af kunder og samarbejdspartneres første møde med jer.

Her spiller tillid en afgørende rolle: Vi gør forretninger med mennesker, som vi stoler på og har tillid til. Et slattent og sjusket visitkort kan være ødelæggende for et ellers godt førstehåndsindtryk. Den, som har gjort sig umage med selv de mindste detaljer på sit visitkort, sender et stærkt signal om grundighed og seriøsitet.

Vi kender det fra os selv. Efter et møde med en potentiel forretningsforbindelse sætter vi os bagefter ved skrivebordet og tager visitkortet frem: Studerer forsiden, mærker kvaliteten af det lille stykke pap, vender kortet for at se, hvad der måtte være at finde på bagsiden.

Visitkortet er med andre ord afslutningen på et forretningsmøde og med til at definere et helhedsindtrykket. Gjort rigtigt, kan visitkortet også være begyndelsen på en ny og givtig forretningsforbindelse. 

Udnyt chancen når I har den

Det giver sig selv, at visitkortet skal tjene sit primære formål: At gøre modtageren i stand til at kontakte jer. 

Men det gode visitkort kan mere end gentage telefonnumre og adresser på e-mail og hjemmeside.

I en hverdag med megen støj og mange distraktioner, er det klogt at udnytte hvert øjeblik, vi har andres opmærksomhed. Det gælder også de få sekunder, visitkortet har fanget en potentiel kunde eller samarbejdspartners interesse.

Visitkort i metal eller træ

Brug visitkortet som anledning til at begynde fortællingen om, hvem I er og hvad I står for.

Det kan være med nogle få velvalgte ord, en illustration, en utraditionel form, et fotografi eller et materialevalg, som ligger i forlængelse af jeres virksomhed. Det kunne eksempelvis være et visitkort i metal for klejnsmeden eller i træfinér for snedkeren

Hos COMSEC vil vi gerne hjælpe jer med at udtænke og designe visitkort, som skiller sig ud fra mængden og tiltrækker sig positiv opmærksomhed.

Professionelt layout af kataloger, magasiner og blade

  • Papir kan noget, skærme ikke formår
  • Fold jeres historier ud i ord og billeder
  • … og giv kunderne en eksklusiv oplevelse!

I en digital tidsalder spiller magasiner og blade en ny vigtig rolle. Lad COMSEC hjælpe jer med at sætte jeres tidsskrifter op i et indbydende og professionelt layout. Så jeres historier og fortællinger bliver set, læst og lagt mærke til.

Duften af tryksværte              

Roen. Fordybelsen. Der er en særlig glæde ved at sætte sig til rette i en god stol og åbne et magasin. Duften af tryksværte kildrer lidt i næsen. Kvaliteten og stukturen i papiret sender fine små signaler ud i fingerspidserne.

Ja, selv formatet kan varieres nærmest i det uendelige og være en del af oplevelsen og fortællingen.

I en tid hvor hovedparten af vores informationer kommer til os via lysende skærme på TV, mobiltelefon eller computer, er der noget sært dragende ved at bladre igennem et magasin. At se ord og billeder folde sig ud på tryk. 

Magasinet har en stoflighed og sanselighed i sig, som digitale platforme på ingen måde kan hamle op med. Derfor føler vi os beriget, når vi sætter os til rette med et magasin, som er dygtigt udført.

Følelsen af fællesskab

Mange klubber og foreninger kan også skrive under på, at magasiner og blade er meget mere end deres papirvægt værd.

Forslag om at erstatte foreningsbladet med et digitalt nyhedsbrev falder som regel til jorden med et brag. Ikke fordi nyheder og informationer ikke kan overbringes digitalt… for det kan de! Men fordi magasiner og blade er en væsentlig del af menneskers følelse af at høre til i et bestemt interessefælleskab.

Hos COMSEC hjælper vi gerne med at sætte jeres magasin, årsrapport, foreningsblad, tidsskrift og andre tryksager op i et professionelt layout, som fortæller læserne, at I tager dem alvorligt.

Messe pakke C

Idéudvikling og design af messestande

  • Læg en præcis plan inden messen
  • Nå ud til et stort og dedikeret publikum

… og kom hjem med dét, I tog afsted for!

Messer er markedsføring i højt gear. Overfor et særligt interesseret publikum.

Lad COMSEC hjælpe jer med at udvikle og designe en messestand, der trækker folk til huse
Sammen spinder vi den røde tråd, kunder får lyst til at følge.

Den røde tråd er vejen til succes          

Både herhjemme og i udlandet er der et væld af messer. Og dermed et væld af chancer for at møde nye kunder og samarbejdspartnere ansigt til ansigt.

Besøgende på messer er en taknemmelig målgruppe, som interesserer sig for det felt, I arbejder indenfor. Det er også en krævende målgruppe, som typisk har en del viden og erfaring på beslægtede områder… og som på messen har dusinvis af grunde til at vælge jer fra: Nemlig alle de andre udstillere som prøver at påkalde sig opmærksomhed. 

En succesfuld messestand er en stringent og velforberedt messestand med en stærk fortælling i både form og indhold. Men ikke nok med det: Folkene bag standen kender deres målgruppe og har i forvejen styr på, hvad udbyttet af messestanden og mødet med kunderne skal være. 

Gode ideer skal ”have tøj på”

Det kan vare uger – ja måneder – at opbygge en messestand, som slår benene væk under publikum… og de andre udstillere.

Fra de første spæde ideer og til dørene på messen går op, er der en række faser, som forberedelserne går igennem.

Når formålet med at være på messen og det ønskede udkomme er gjort klart, skal de gode ideer have lov at folde sig ud. De bedste ideer skal derefter ”have tøj på” i form af et grafisk design for messestanden og al dens udstyr. Aktiviteter og kommunikationskanaler der klart og tydeligt viser publikum, hvem de er på besøg hos og hvad I vil fortælle.

Mange spørgsmål, men få svar

For nogle vil direkte salg til kunder være det primære formål. For andre er visitkort og mødeaftaler i kalenderen en god høst.

Men hvordan er det for jer? Hvilke aktiviteter og fortællinger kan understøtte jeres mål med at være på messen? Er video at foretrække frem for strømaterialer? Er konkurrencer og quiz-spørgsmål relevante? Hvordan kan messegæsterne bedst afprøve jeres produkt eller lære jeres ydelse at kende?

 Spørgsmålene er mange. Hos COMSEC hjælper vi jer med at finde de gode svar og bygge stilrene messestande, som får jeres udstilling til at skille sig ud fra mængden og være et effektivt blikfang i forhold til jeres primære målgruppe.

PROCESSEN

Sådan er forløbet produktionen af dine messe og udstilling elementer

(Har du selv trykklare pdf filer kontakter du os blot for et tilbud)

Starten på din nye hjemmeside bør begynde med at vi skal identicicere målet, hvem er modtageren

Målgruppe

I første fase skal vi have fast lagt din mågruppe og hvilke segmenter vi skal ramme, det ligger grunde for resten af processen

Brainstorm er en rigtgt god måde at finde ud af hvad en hjemmeside kunne fortælle og kunne, om du har klinik der ønkser en booking løsning eller håndværker der ønsker at ramme erhvervskunder

Brainstorm

Anden fase består at en brainstorm, vi skal finde ud af hvilke løsninger der skal designes, og hvad der vil være det rigtige for dig

Design af hjemmesider, messe, reklame, skilte, profilbeklædning, bannere og tryksager

Design

Tredje fase er designfasen, her designer vi Messestanden, produktet, banneren, flaget m.m. og klargøre til tryk efter gofkendelse af korrektur

DEsign af hjemmeside, måden vi rammer diine kunder på betyder udfaldet af besøget på din nye hjemmeside, vi skal vælge alt fra farver, typografi og billeder så vi er sikre på vi står klart og tydeligt over for din målgruppe

Produktion

Den fjere fase bliver designfilerne sendt til produktion, og vi venter nu blot på at du kan få levere dine fede nye produkter

Aflevering af projektet

Levering

Den sidste fase er at du modtager dine produkter, og bruger dem i din markedsføring så du får skabt den maksimale opmærksomhed om din virksomhed